23948sdkhjf

Statsrevisorerne kritiserer Transportministeriet for uklare og uindfriede mål for jernbaneinvesteringer

Transportministeriet får skarp kritik af Statsrevisorerne for ikke at sætte klare nok mål omkring brugergevinster ved jernbaneinvesteringer og for ikke at følge op på målene.

Hvad brugerne har fået ud af jernbaneinvesteringerne fra 2009 til 2020 og om målene for investeringerne er blevet indfriet, er ikke tilstrækkeligt klart.

Det mener Statsrevisorerne, der i deres beretning fremfører kritik af Transportministeriet.

- Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Transportministeriet ikke har opsat tilstrækkeligt klare mål for Folketingets ønske om brugergevinster ved jernbaneinvesteringer, og at ministeriet ikke har fulgt op på, om målene er indfriet, lyder det i beretningen.

Væsentligste resultater af undersøgelsen

Transportministeriets mål for brugergevinster for 14 udvalgte projekter i aktstykker, anlægslovforslag eller finanslove er ikke tilstrækkeligt klare. 

Transportministeriet har ikke fulgt op på mål for brugergevinster, som ministeriet har fastsat for 8 afsluttede projekter. 

Transportministeriets mål for brugergevinster for 8 afsluttede projekter er ikke indfriet fuldt ud.

Kilde: Statsrevisorerne

Fra 2009 til 2020 er der foruden investeringer i nye signaler på jernbanen blevet investeret knap 57 mia. kr. i fornyelse, nyanlæg og vedligeholdelse på jernbanen. Investeringerne i fornyelse og nyanlæg har ofte haft til formål at give tidsmæssige forbedringer for brugerne.

Men ifølge Statsrevisorerne er målene for forbedringerne ikke klare nok, ligesom de heller ikke er blevet fulgt op på.

Konsekvensen er, ifølge Statsrevisorerne, at Transportministeriet ikke ved, om målene for brugergevinster er indfriet, og at man ikke kan anvende den viden til planlægning af nye projekter.

Undersøgelsen har fokus på otte afsluttede projekter og seks uafsluttede projekter, som alle har mål for brugergevinster. Investeringerne i de 14 projekter udgør knap 17 mia. kr. af de 57 mia. kr., som blev investereret i jernbaneinfrastrukturen i perioden 2009-2020.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Tidsplanen skrider igen-igen på supersygehus
Kæmpe vandbeholder skal have sig en overhaling - Pris: 1 milliard kroner
Konstruktionsfejl og konkurs gør byggeri ubrugeligt
Byggeomkostninger brager op i tredje kvartal
Nordjysk elementproducent øger aktivitetsniveauet, men bundlinjen følger ikke med
Giver grønt lys til karréprojekt med 260 lejeboliger
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Leder IDAG

Send til en kollega

0.125