23948sdkhjf

Åbner for 40 procent almene boliger på ny halvø i København

Boligerne på den kommende ø i Københavns Nordhavn, Svanemølleholm, kan for en meget stor del blive almene.

Arealudviklingsselskabet By & Havns bestyrelse har således besluttet, at der skal arbejdes på at etablere 40 pct. almene boliger på Svanemølleholm, skriver selskabet i en pressemeddelelse.  

Det er blevet muligt efter Københavns Kommune og regeringen tidligere på året indgik en ny boligaftale, som giver mulighed for at arbejde for 40 procent alment boligbyggeri.

I Nordhavn er der kun 11 pct. almene boliger. Siden 2001 er 40 pct. af alle almene boliger i København blevet bygget på By & Havns arealer. 

Med godkendelsen fra bestyrelsen kan man med den næste store lokalplan i Nordhavn udvide ambitionerne for almene boliger.

- Blandede bykvarterer er bæredygtige bykvarterer. Vi kan mærke, at der er stor efterspørgsel fra københavnerne. Derfor glæder vi os til at komme i gang med visionerne for Svanemølleholm, udtaler adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro, i pressemeddelelsen.

Svanemølleholm er blevet skabt igennem jordopfyld i løbet af de sidste 100 år. Området har hidtil været kendetegnet af industri og erhverv omkranset af vild natur. Det nye Svanemølleholm skal binde Nordhavn sammen ved hjælp af blandt andet en ny supercykelsti, metro og Sundkrogsgade. Bebyggelserne kommer til at være en blanding af bolig og erhverv.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Tidsplanen skrider igen-igen på supersygehus
Kæmpe vandbeholder skal have sig en overhaling - Pris: 1 milliard kroner
Konstruktionsfejl og konkurs gør byggeri ubrugeligt
Byggeomkostninger brager op i tredje kvartal
Nordjysk elementproducent øger aktivitetsniveauet, men bundlinjen følger ikke med
Giver grønt lys til karréprojekt med 260 lejeboliger
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Wood Supply DK
Jern & Maskinindustrien
Mester Tidende
Licitationen
Leder IDAG

Send til en kollega

2.051