23948sdkhjf

Nu skal der idéer på banen: Tre teams udvalgt til nyt kvarter i Bagsværd

Når Gladsaxe Kommune næste år overtager et område ved Ringbo fra Københavns Kommune, skal der udvikles et nyt blandet kvarter, som kan være med til at binde de forskellige kvarterer i Bagsværd bedre sammen.

Næste skridt i arbejdet med området er et parallelopdrag, hvor de tre teams i første omgang skal have idéer på banen.

De tre teams er:

  • Cobe Arkitekter + landskabsarkitekter
  • Effekt med Moe
  • Masu Planning med Cornelius Vöge

Arkitekt- og rådgiverholdene skal nu gennem et kort parallelopdrag, hvorefter Gladsaxe Kommune udvælger den hovedtanke, som sammen med det vindende team, skal videreudvikles frem til en endelig helhedsplan.

Det er en kompleks opgave, hvor vi har forsøgt at nytænke formatet, så vi bliver klogere på programmet og stedets muligheder sammen i en dialog ved at kigge på scenarier fra de tre Tina Saaby, stadsarkitekt i Gladsaxe Kommune

Afsæt for udviklingen af området er en vision for Det nye kvarter i Bagsværd, som Gladsaxe Byråd vedtog i april 2022.

Nytænker formatet

De tre teams skal i første omgang udvikle indledende idéer og et samlende fysisk hovedgreb for, hvordan opgaven bedst løses med afsæt i visionen for det nye kvarter.

– Vi har valgt at gennemføre processen som et kort, intensivt parallelopdrag, hvor de tre udvalgte teams løbende er i direkte dialog med den viden der er hos os i kommunen, siger Tina Saaby, stadsarkitekt i Gladsaxe Kommune.

– Det er en kompleks opgave, hvor vi har forsøgt at nytænke formatet, så vi bliver klogere på programmet og stedets muligheder sammen i en dialog ved at kigge på scenarier fra de tre, fortsætter stadsarkitekten. 

Den første fase afvikles i marts måned, hvorefter kommunen vil komme nærmere, hvordan og med hvem man bedst kommer videre. Tanken er at kvalificere de tre bud, der skal afleveres efter parallelopdraget, gennem dialog.

Formatet for parallelopdraget er udviklet i samarbejde med rådgivervirksomheden Grandville, og det gennemføres blandt andet med en workshopuge, hvor de tre teams arbejder side om side på stedet.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125