23948sdkhjf

35.000 m² fængselsbyggeri tager hul på anden del

I første halvår af 2015 skal et nyt, stort fængsel stå færdigt på Falster. En række storentrepriser åbnes nu for ansøgning om prækvalifikation.
Direktoratet for Kriminalforsorgen skal opføre et nyt lukket fængsel på det nordlige Falster med plads til 250 indsatte. Fængslet kommer til at bestå af 10 bygninger på i alt ca. 35 000 etage m2 omgivet af en 6 m høj og 1,5 km lang perimetermur.

C.F. Møller, Rambøll og Marianne Levinsen vandt arkitektkonkurrencen tilbage i december 2010, og byggestarten er berammet til medio 2013.

Byggesagen består af to dele, som igen er opdelt i en række storentrepriser. Del 1 blev udbudt i juni 2012, hvor Storentreprise A (byggepladsen) blev vundet af Skana Entreprise, mens Storentreprise B (forberedende arbejder) gik til MSE.

Del 2 påregnes påbegyndt med prækvalifikation medio/ultimo januar 2013 og med efterfølgende udbud cirka en måned herefter. Herudover påregnes der udbudt en række mindre arbejder i særlige entrepriser samt sikringsanlæg jf. særskilt annoncering.

Del 2 omfatter følgende storentrepriser:
• C: Råhus - omhandlende jordarbejder, ledninger i jord, pladsstøbt beton betonelementleverance og -montage, bygningsstål mv.

• D: Installationer - omhandlende VVS, ventilation, elinstallationer, CTS-anlæg, elevatorer mv.

• E: Komplettering- omhandlende murer, tømrer, stål, maler lukningsarbejder, tagdækning mv.

• F: Solcelleanlæg placeret delvist på tag og delvist på terræn.

• I: Gartner/terræn - omhandlende jord- og ledningsarbejde, beton og stål i terræn, belægninger, beplantning og inventar i terræn mv.


Fristen for at komme i betragtning til en eller flere af de fem storentrepriser er den 14. december 2012.

Læs mere under Licitationer her på Building Supply.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126