Typehusfirmaer i samarbejde om nordsjællandsk boligudstilling
NCC Bolig, Eurodan og Bülow Huse har store forventninger til en ny byggeudstilling, som de netop har lanceret nord for Nivå.
Boligudstillingen, som er åben hver søndag, forventer de tre selskaber vil få samme popularitet som en lignende i Ringsted:
- Vores erfaringer fra Ringsted viser, at der er stor interesse for byggeudstillinger, hvor de besøgende kan få inspiration fra forskellige boligudbydere. Denne service vil vi også gerne tilbyde her i Nordsjælland. Desuden giver samarbejdet i den nye byggeudstilling de besøgende mulighed for at vælge mellem et bredt udvalg af både boliger og byggegrunde, forklarer salgschef hos NCC Bolig, Hans Jørn Abrahamsen, til SN.dk.