23948sdkhjf

Eneste virksomhed fra byggebranchen: Stark bliver en del af nyt krise- og beredskabsforum

21 danske virksomheder og erhvervsorganisationer – heriblandt Stark – er blevet en del af 'Erhvervsforum for Samfundssikkerhed og Beredskab', som ministerium står bag

Stark Group er som den eneste byggevirksomhed blevet medlem af det nyoprettede 'Erhvervsforum for Samfundssikkerhed og Beredskab', etableret af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

Forummet består af 21 centrale virksomheder og erhvervsorganisationer og har til formål at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet og regeringen for at øge Danmarks modstandskraft over for komplekse trusler.

- Min ambition er, at vi på tværs af samfundet arbejder sammen for at stå stærkere og er bedst muligt rustet til at håndtere de kriser og hændelser, der kan opstå i fremtiden, siger minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V), i en pressemeddelelse.

Virksomheder og organisationer i erhvervsforummet

12 virksomheder:

  • A.P. Møller-Mærsk
  • Arla Food
  • DSV
  • Falck
  • Microsoft Danmark
  • Nordea
  • Novo Nordisk
  • Salling Group
  • Securitas
  • Stark Group
  • Systematic
  • TDC Erhverv

9 erhvervsorganisationer:

  • Dansk Erhverv
  • Dansk Industri
  • Finans Danmark
  • Forsikring & Pension
  • Green Power Denmark
  • HORESTA
  • Lægemiddelindustriforeningen
  • SMVdanmark
  • Teleindustrien

Han understreger vigtigheden af samarbejde på tværs af samfundet for at være bedst muligt rustet til fremtidige kriser og påpeger, at det er afgørende, at flere sektorer er forberedte, hvilket forummet skal facilitere.

- Hvis vi bliver ramt af en krise eller hændelse er det helt afgørende, at vi i flere led og sektorer er forberedte. Det skaber vi grobunden for i forummet, siger han.

Building Supply arbejder på at få en kommentar fra Stark.

DI begejstret

Også DI er sammen med SMVdanmark repræsenteret i forummet på erhvervsorganisationernes side. Hos førstnævnte er man glade for initiativet, hvor erhvervsliv og myndigheder bliver bragt tættere sammen på det strategiske niveau.

- Der er stadig for mange virksomheder, der endnu ikke har et stærkt nok beredskab. Det skal regeringens erhvervsforum understøtte, og de mange erhvervsorganisationer i forummet skal sammen med ministeriet tage ansvar for at understøtte det overfor de mange især smv’er, der efterspørger råd og vejledning, siger politisk direktør i DI, Morten Høyer, i en pressemeddelelse.

Det første møde i forummet er planlagt til den 30. april 2025, hvor medlemmerne vil drøfte strategier og initiativer for at styrke Danmarks beredskab.

Præsentationen sker godt og vel fem måneder efter, at et nyt virksomhedsberedskab, som Falck skulle facilitere, så dagens lys. Det kan man læse mere om her.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063