23948sdkhjf

Overtagelse styrker VVS Søberg i Sønderborg

VVS Søberg overtog pr. 1. januar 2014 Bosse´s Blikkenslagerforretning og bliver dermed væsentlig stærkere i Sønderborg Kommune.
Målet med overtagelsen af Bosse´s Blikkenslagerforretning er at øge VVS Søbergs aktivitet i Sønderborg kommune samt opnå yderligere stordriftsfordelene og samtidig bevare nærheden lokalt.

- Det, der har været vigtigst for os i denne sammenhæng, er at bevare den lokale nærhed og relation til kunderne, samtidig med at vi øger specialiseringen inden for vores kernekompetencer og sikrer, at vi får udbytte af stordriftsfordelene. Netop den lokale nærhed og de relationer, der er mellem de enkelte montører og kunderne, er en styrke i begge virksomheder, siger Kent Nielsen, VVS Søberg.

Mere specialiseret
VVS Søberg-koncernen har nu cirka 165 medarbejdere har 12 afdelingen fordelt i Jylland samt på Fyn og Sjælland.

- Vi har det rette antal medarbejdere med de rette specialer. En af de store fordele ved overtagelsen er også, at vi kan øge graden af specialisering inden for vores kernekompetencer. Det giver os mulighed for at lade medarbejderne dykke endnu mere ned i deres specialer og samtidig have flere kolleger at udveksle erfaringer med. Så kort og godt gør det vores folk dygtigere – til gavn for vores kunder, siger Kent Nielsen.

Kernekompetencerne omfatter blandt andet alternativ energi i form af jordvarme, varmepumper, solvarme og solceller. Herudover er VVS Søberg specialiseret i vandværker, gasservice, oliefyrsservice, badeværelser og fjernvarme samt industriservice.

Den bedste beslutning
- Efter mange år som selvstændig har salget til VVS Søberg været en beslutning, der har krævet noget overvejelse, forklarer Bjarne ”Bosse” Clausen, der fortsætter i VVS Søberg med daglig kontakt til kunderne og medarbejderne.

Han uddyber salget med behovet for specialisering, som er afgørende, da der stilles større og større krav til den enkelte medarbejder. Derfor ser 'Bosse' den kompetenceopdelte ledelse i VVS Søberg som afgørende for den videre udvikling af medarbejderne og sig selv.

- I alle årene har det handlet om at udvikle forretningen – og dermed udvikle medarbejderne. At blive en del af VVS Søberg A/S vil sikre, at både kunder og medarbejdere får de bedste muligheder for fortsat udvidelse og udvikling. Så selv om det naturligvis har været noget, jeg har tænkt meget over, er jeg ikke i tvivl om, at det er det bedste for mig, virksomheden, kunderne og de ansatte, siger Bjarne ”Bosse” Clausen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094