23948sdkhjf

30.000 grønne planter langs Helsingørmotorvejen

HedeDanmark begynder snart med at plante over 30.000 grønne planter langs Helsingørmotorvejen. Arbejdet varer frem til 2016 og udføres for Vejdirektoratet.
En flottere natur, mindre trafikstøj samt et bedre og grønnere miljø for mennesker og dyr langs Helsingørmotorvejen. Det er målet, når HedeDanmark om få uger begynder at tilplante en fire kilometer lange strækning på Helsingørmotorvejen mellem Gl. Holte og Hørsholm, hvor der kører mellem 50-60.000 biler i døgnet.

Samlet omfatter beplantningen over 26.500 skovplanter til etablering af levende hegn, 3.700 klatreplanter langs støjskærme og 82 større lindetræer til etablering af en ny lund.

- Der er udarbejdet et flot projekt, som vi glæder os til at realisere. Den megen trafik og de igangværende arbejder på en af landets mest trafikerede motorveje gør selvfølgelig, at vi skal være ekstra påpasselige med sikkerheden, men både sikkerhed og selve projektets størrelse og karakter er vi vant til at håndtere, siger landskabskonsulent Mads Lindstrøm fra HedeDanmark.

Naboerne vælger planterne
Rydningen af de omkringliggende arealer, stod HedeDanmark således også for, da udvidelsen af motorvejen fra fire til seks spor skulle begynde. HedeDanmark har også indgået en femårig aftale med Vejdirektoratet om pleje og vedligeholde af de nyetablerede arealer.

De cirka 3.700 klatreplanter, som bliver plantet på støjskærmene langs motorvejen, består blandt andet af blåregn, klematis og selvhæftende vedbend. Naboerne til motorvejen har som del af aftalen haft mulighed for at vælge blandt et udvalg af planter.

Arbejdet med at skabe de nye grønne arealer langs Helsingørmotorvejen vil foregå i etaper hen over årene 2014, 2015 og 2016, efterhånden som strækninger af de nye spor bliver færdige.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11