23948sdkhjf

Lindpro overtager Dalskov El VVS Totalentreprise

Med virkning fra 1. januar 2008 overtager Lindpro a/s aktiviteterne i virksomheden Dalskov El VVS Totalentreprise A/S i forbindelse med et generationsskifte.
Inden for de overtagne aktiviteter er der beskæftiget 42 medarbejdere, og aktiviteterne vil blive videreført som en afdeling i Lindpro under Region Hovedstaden - Service med den hidtidige ejer, Gert Dalskov, som afdelingsleder.

Aktiviteterne i Dalskov El VVS Totalentreprise A/S omhandler en bred vifte af tekniske installationer inden for:

- Lys, Kraft og Svagstrøm
- Tele & Data
- Tyveri- og Sikringsanlæg
- Rådgivning og salg af belysninger
- El- og VVS-installationseftersyn
- Vand, Varme og Sanitet
- Fjernvarme
- Gas - Kloak
- Blikkenslager
- VVS-analyse af energiforbrug med spareforslag

- De aktiviteter, som Lindpro hermed overtager, udgør en væsentlig styrkelse af vores kompetence og position i hovedstadsområdet. Dalskovs nuværende medarbejdere er parate til fortsat at betjene virksomhedens kunder, og vi kan sammen tilbyde alle vores kunder en endnu bredere service i kraft af Lindpros unikke servicekoncept og kompetencer.

- Den hermed gennemførte styrkelse af Lindpros aktiviteter i hovedstadsområdet er et led i Lindpros planlagte udviklingsstrategi, der skal styrke Lindpros geografi ske markedsposition inden for et bredere, tværfagligt kompetencefelt, og som derfor skal sikre en markant vækst i den samlede koncernomsætning, udtaler Lindpros adm. direktør Michael Højgaard.

Lindpro er en elinstallations- og servicevirksomhed, der beskæftiger ca. 1200 medarbejdere fordelt på 21 afdelinger i Danmark og en i Grønland.



Kilde: Lindpro - www.lindpro.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078