23948sdkhjf

Østjysk typehusproducent vender minus til plus

Afskallende mursten og uheldige projekter hører fortiden til for Lasse Larsen Byggefirma, som netop har præsteret det største overskud i fire år.
Regnskabsåret 2014 bød på en positiv U-vending for Lasse Larsen Byggefirma A/S, der kan fremvise det største overskud på driften i fire år med et plus på 5,7 mio. kr.

Resultatet står i modsætning til 2013-resultatet, som gav et minus på 3,2 mio. kr. Underskuddet skyldtes især tre tabsgivende projekter samt det faktum, at typehusproducenten fra Åbyhøj tog ansvar for de reklamationer, der fulgte på grund af de afskallende Heimdal mursten fra Egernsund tegl.

Forventer nyt plus
Anderledes positivt har det forholdt sig i det netop afsluttede regnskabsår.

- Driftsmæssigt har 2014 været et byggeår med fornuftig aktivitet både på salgs- og produktionssiden. Årets første måneder var meget præget af det økonomiske resultat fra 2013, men fokus blev hurtigt rettet tilbage på de tiltag, der var igangsat ultimo 2013 og som har kendetegnet hele 2014, konstaterer ledelsen med direktør Allan Børsting Laursen i spidsen i årsrapporten.

Læs brancheanalysen: Typehusproducenterne bløder med det faldende byggeri

Det er blandt andet et øget fokus på mere byggetid, en mere jævn fordeling af husenes afleveringstid over hele året og mere fokus på markedsføring, som er årsagerne til det positive resultat.

Også antallet af problemsager og fejl i afleveringsrapporterne er reduceret, oplyser ledelsen, som på baggrund af ordrebogen for 2015 vurderer, at budgettet indfris med endnu et positivt resultat til følge.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094