23948sdkhjf

Seks etagers byggeri er bragt i spil på højskolegrund

På en af Roskildes mest attraktive adresser ligger den tidligere Roskilde Højskole hen i forfald.
For syv år siden blev der efter stor ståhej vedtaget en lokalplan for boligbyggeri på området med udsigt til fjorden, men ejerne i Pensam har ikke set økonomi i at bygge på de betingelser.

Det forsøger Roskilde Kommune nu at lave om på ved at sætte gang i processen for en ny lokalplan, hvor forvaltningen i samarbejde med Pensam allerede har udviklet de overordnede principper. Det skriver Dagbladet Roskilde.

Udspillet lyder på syv punkthuse i seks etager samt terrassehuse i to-tre etager med i alt over 200 boliger. Pensam ønsker også at rive den gamle højskole ned og fælde alléen op til den for at gøre bedre plads til boligerne.

Kilde: /Ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096