23948sdkhjf

JKE-direktør overtager ledelsen af Multiform

Multiforms nuværende direktør skifter til Hurup Møbelfabrik, og det betyder, at søsterselskaberne JKE Design og Multiform får Erik Theill som fælles direktør.
I sidste uge offentliggjorde Hurup Møbelfabrik, at adm. direktør Henrik Dam Jespersen træder tilbage og overlader pladsen til Bjarne Schmidt, der søger nye udfordringer efter fire år som direktør hos Multiform.

Ny mand i spidsen for Multiform bliver Erik Theill, der siden marts i fjor har været adm. direktør for JKE Design.

Både JKE Design og Multiform er ejet af Ballingslöv-koncernen, og de to søsterselskaber får dermed fælles ledelse. Ændringen er trådt i kraft med virkning fra den 1. februar 2011.

Ballingslöv har i øvrigt netop offentliggjort de ikke-reviderede regnskabstal for 2010, og heraf fremgår det, at koncernen har øget sit nettoresultat fra 18 til 55 mio. SEK. Til gengæld er omsætningen faldet en smule – fra 2.317 til 2.249 mio. SEK.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093