23948sdkhjf

Videncenter Thy-Mors tager form

Det 4.400 kvadratmeter store Videncenter Thy-Mors i Thisted står snart klar til de første indflyttere.
Det nye domicil til LandboThy og Thy-Mors Familielandbrug går ind i den sidste fase inden indflytning d. 1. november. Det skriver nordjyske.dk.

Første spadestik blev taget 12. november i 2010 og siden har byggeriet rejst sig ved siden af det gamle rådgivningscenter på Simons Bakke i Thisted. Det nye Videncenter Thy-Mors I/S får adresse på Silstrupvej 12A i Thisted.

Bygningen opføres i tre etager og kælder, og har et bruttoareal på 4.400 kvadratmeter, hvoraf de 1.100 er kælder. Hovedentreprenør er Erling Jensen A/S fra Nykøbing Mors, og KPF arkitekter har udarbejdet planerne.

Samler forskning og erhverv
Videncentret kommer til at huse ca. 150 arbejdspladsen og skal udover LandboThys rådgivere huse Mors-Thy Familielandbrug, LandboThy Mæglerne samt virksomhederne Brix & Kamp Rådgivende Ingeniører, By og Bygning Arkitekter, Landinspektørfirmaet Nellemann & Bjørnkjær, indkøbsforeningen Agro Nord og Dyrlægegruppen Thy.

Den samlede byggepris er på knap 8.000 kroner per kvadratmeter før salg af de eksisterende centre inkl. areal til de øvrige virksomheder.

Videncenter Thy-Mors er et I/S, der ejes af LandboThy med 81 % og Mors-Thy Familielandbrug med 19 %.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078