23948sdkhjf

Entreprenør på plads til vådt bindeled mellem kampsportscenter og svømmehal

Det bliver et totalentreprenørtema bestående EMR Murer & Entreprenører, OBH-Gruppen og GPP Arkitekter, som skal kile et nyt svømmeanlæg ind mellem Horsens’ Kampsport Forum og Aqua Forum. Det skriver arkitektfirmaet på sin hjemmeside. 

Opgaven om udvidelsen af svømmehallen ved Forum Horsens omfatter et nyt 50 meter bassin med otte baner, et varmtvandsområde samt areal til opvarmning, tilskuerpladser og dommerkontor til svømmekonkurrencer. 

Anlægget placeres midt imellem det nye Kampsportscenter og den eksisterende svømmehal, hvilket skal skabe synergier og fælles funktioner i form af central hovedindgang og foyer, fælles omklædningsfaciliteter samt teknikrum. Den nye svømmehal skal også sikre bedre og mere fremtidssikrede faciliteter for både motionister og elitesvømmere ligesom varmtvandsområdet skaber bedre genoptræningsmuligheder for borgere i Horsens. 

Arkitektfirmaet Rum har tegnet skitseforslag og er sammen med Hundsbæk & Henriksen bygherrerådgiver på opgaven.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125