23948sdkhjf

Skana tager fat på 140 boliger i Albertslund

72 boliger i Greve har netop fået nye facader i skærmtegl. Skana Entreprise er nu klar til den næste opgave – efterisolering og facaderenovering af 140 boliger.
I løbet af otte måneder har Skana Entreprise efterisoleret og opdateret 72 boliger med nye sokler og facader i skærmtegl for Greve Boligselskab.

Med projektet har boligselskabet slået tre fluer i et smæk: Hele Tjørnelyparken har fået en ny markant og tidssvarende profil, samtidig er indeklimaet i boligerne væsentligt forbedret, og endelig kan beboerne se frem til reducerede varmeregninger i årene frem.

- Vi har gennem de seneste år gennemført flere lignende opgaver med et fast team af erfarne håndværkere. De kender hinanden som en familie og har et samarbejde, hvor de udnytter den enkeltes kompetencer optimalt og sikrer en betydelig effektivitet uden at slække på kvaliteten, siger projektchef Jan Stephansen.

Han oplyser, at håndværksteamet fra Skana Entreprise allerede er rykket videre til næste opgave.

- Vi har flyttet teltpælene fra Greve til Albertslund, hvor vi skal efterisolere og facaderenovere samtlige 140 boliger i Vængerne for Albertslund Boligselskab.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109