23948sdkhjf

Første spadestik til ny akutmodtagelse i Randers

Mandag tog regionsrådsformand Bent Hansen første spadestik til en ny, topmoderne akutmodtagelse på Regionshospitalet Randers. MT Højgaard er totalentreprenør på byggeriet.
Byggeriet på den nye akutmodtagelse på Regionshospitalet Randers er i gang. Det blev markeret med regionsrådsformand Bent Hansens første spadestik mandag den 21. maj. Borgmester i Randers Henning Jensen Nyhuus var også med til at markere den markante udvidelse af hospitalet.

- Byggeriet giver os mulighed for at sikre endnu bedre kvalitet i behandlingen af de akutte patienter. Vi bygger en akutmodtagelse, hvor alle akutte patienter modtages ét sted og straks mødes af et tværfagligt team af speciallæger og specialsygeplejersker, siger cheflæge Lone Winther Jensen.

MT Højgaard blev efter et udbud valgt som totalentreprenør på byggeriet.

klart i 2014
Byggeriet af akutmodtagelsen er opdelt i tre faser og vil, når det er færdigt, udvide hospitalet med omkring 10.000 m². Første del af byggeriet skal stå klar til at modtage patienter i 2014.

Den første fase af byggeriet rummer på tre etager modtagefaciliteter for medicinske og kirurgiske patienter og et moderne sengeafsnit med bl.a. 15 ensengsstuer. Fra modtagelsen bliver der adgang til operationsstuer, røntgen, intensivafsnit m.m.

Den nye akutmodtagelse kommer til at ligge på den nuværende store parkeringsplads foran hospitalet ved Skovlyvej. Forud for byggeriet tager hospitalet i maj et nyt p-hus i brug med plads til 550 biler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083