23948sdkhjf

R.A. Ussing & Søn tager i Tivoli

Fredericia-firmaet er hovedentreprenør på Københavns Tivolis nye forlystelsesområde Det Muntre Hjørne.
Tivolis nye forlystelsesområde Det Muntre Hjørne er godt nyt for flere firmaet i Fredericia.

Hovedentreprenør på projektet, tømrerfirmaet R.A. Ussing & Søn A/S, inddrager nemlig en række firmaer fra Fredericia-området i arbejdet. Blandt dem er Billund//Hansen Arkitekter, som udarbejder projektet for Tivoli´s idé omkring det nye forlystelsesområde, Det Muntre Hjørne. Det skriver Fredericiadagblad.dk.

Deadline 1. april 2013
Hos R.A. Ussing & Søn forventer tømrermester Jeppe Ussing, at mellem 30 og 35 mand skal være i gang på byggepladsen inden nytår.

- Vi har en deadline for det her projekt, der hedder den 1.april 2013, altså blot 10 dage inden Tivoli slår dørene op for deres nye sæson, så det er nødvendigt med en meget stram styring af det her byggeprojekt, siger Jeppe Ussing til Fredericiadagblad.dk.

1.200 m² inspireret af Tycho Brahe
Det muntre Hjørne bliver et nyt tematiseret område af Tivoli, som kommer til at indeholde tre nye forlystelsesoplevelser. Blandt andet inddrages et nuværende udendørs medarbejderområde, og inspektørvillaen fjernes.

Det nye område bliver derfor i alt 1.200 m², hvoraf de 600 m² er helt nye for Tivolis gæster.

Inspirationen for området er den danske astronom Tycho Brahe, og temaet kommer derfor til at kredse om stjerner, galakser og planeter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094