23948sdkhjf

Evaluering indtager central rolle statslig byggepolitik

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen fremlagde den 23. maj handlingsplanen ”Bedre og billigere byggeri”. Det er en ny byggepolitisk handlingsplan, der med konkrete initiativer på 24 indsatsområder skal give et bedre og billigere byggeri. Det er tænkt som et delelement i regeringens overordnede strategi om i 2015 at give Danmark den mest konkurrencedygtige økonomi globalt set.
Ét af de 24 indsatsområder er evaluering, og regeringen bygger her videre på det eksisterende nøgletalsinitiativ fra Byggeriets Evaluerings Center. Handlingsplanen giver evaluering en central rolle i byggepolitikken. Det overordnede budskab er, at byggeriet skal have mere konkurrence på kvalitet. For at sikre dette skal der indføres nøgletalsmålinger på rådgivere og bygherrer. Der er 5 elementer i regeringens byggepolitik på nøgletalsområdet.

1. Bygherrerne forpligtiges til aktivt at anvende nøgletallene.

2. Bagatelgrænsen for, hvornår en virksomhed skal have en karakterbog, ændres fra 10 ansatte til en grænse for entrepriserne, virksomhederne skal udvælges til at byde på. Grænsen sættes til 1½ mio. kr.

3. Fra foråret 2008 skal der indsamles nøgletal for rådgiverne indenfor det statslige byggeri og det almene byggeri.

4. Entreprenørernes nøgletal skal offentliggøres fra 1. juli 2008. Rådgivernes tal skal være offentlige fra 2010.

5. Statslige og almene bygherrer skal evalueres fra 1. januar 2009, og tallene skal være offentlige fra den 1. juli 2010.

Tillidserklæring
Evalueringscentrets adm. direktør Curt Liliegreen udtaler:

- At bygherrerne skal bruge nøgletallene til udvælgelse, er en ting, der er blevet efterlyst af mange, senest af direktøren for Danske Ark, Christian Lerche i Dagbladet Licitationen. Nu kommer det som et vigtigt element i regeringens politik. Der er en verden til forskel mellem blot at være forpligtet til at stille krav om nøgletal, og så til at blive forpligtet til aktivt at anvende nøgletallene. Det vil jeg opfatte som en tillidserklæring fra det offentlige til, at vi i Byggeriets Evaluerings Center i samarbejde med alle byggeriets parter har fået et godt system op at stå, og at der er skabt et fundament, man kan bygge videre på.

- Det er sund fornuft, at når man har brugt mange kræfter på at samle nøgletal ind, så skal de også anvendes. I den indledende opbygningsfase har vi dog ikke haft data nok til en så ambitiøs målsætning som den, regeringen nu fremlægger. Men efter 3½ års drift er vi stolte over at kunne fortælle, at centret nu indsamler nøgletal fra ikke mindre end 500 virksomheder. Dermed er tiden inde til at gå ind i en ny fase i evalueringsarbejdet, slutter Curt Liliegren.

Kilde: Byggeriets Evaluerings Center - www.byggeevaluering.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094