23948sdkhjf

Ny type lejlighed i det centrale København

Keflar Invest ombygger ejendommen Mønten på Amager Boulevard til 80 fuldt møblerede hotellejligheder.
Projektudviklingsselskabet Keflar Invest introducerer nu et helt nyt boligkoncept i det centrale København.

Konceptet hedder Business Apartments og henvender sig til alle virksomheder og privatpersoner, der ønsker at erhverve en hotellejlighed med den helt rigtige beliggenhed tæt på Købehavns forlystelser og med let adgang til bus, metro og Københavns Lufthavn.

Projektet realiseres i ejendommen Mønten på Amager Boulevard, der tidligere var hjemsted for Den Kongelige Mønt og dermed Danmarks pengeproduktion. Om stedet igen bliver en ren pengemaskine kan kun fremtiden vise, men den smukke og bevaringsværdige ejendom ombygges til i alt 80 attraktive hotellejligheder uden bopælspligt og med mulighed for medfinansiering gennem udlejning.

De 80 hotellejligheder vil i størrelse variere mellem 29 og 77 kvadratmeter, og de er alle fuldt møblerede med stilfulde designermøbler og med alle moderne faciliteter som Internet, videotelefon og kabel-tv. Priserne ligger mellem 1,5 og 3,5 millioner kroner. Hotellejlighederne kan erhverves af såvel privatpersoner som virksomheder, og de er alle kontraktligt knyttet til driftsselskabet Hotel Mønten ApS, der forestår den daglige drift af den receptionen, restauranten og de øvrige fælles faciliteter. I de perioder, hvor ejeren ikke selv benytter sin lejlighed, kan denne stilles til rådighed for driftsselskabet, der herefter vil sørge for, at lejligheden udlejes som et normalt ”hotelværelse”.

Business Apartments er således et oplagt valg for eksempelvis udlandsdanskere og danske virksomheder, der har behov for et opholdssted af kortere eller længere varighed i det centrale København - enten for dem selv eller for deres medarbejdere eller udenlandske gæster.

Projektudviklingsselskabet Keflar Invest har adresse på Havnegade i København, og firmaet forventer, at de 80 hotellejligheder i Mønten vil være klar til indflytning omkring den 1. november 2008. I projektet indgår også opførelsen af 37 eksklusive ejerlejligheder.




Kilde: Keflar Invest - www.keflar.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094