23948sdkhjf

Installatør overtager erfarne folk

SIF Gruppen har ansat den gamle kerne af medarbejdere fra den konkursramte installationsvirksomhed Mads Hansgaard A/S.
Installationsvirksomheden Mads Hansgaard overlevede ikke finanskrisen. Ånden, som prægede virksomheden i mange år, lever dog videre i de engagerede medarbejdere, der nu er blevet en del af SIF Gruppen A/S.

Det oplyser virksomheden på sin hjemmeside.

Efter at have drevet elinstallationsvirksomhed i 43 år, overlod Mads Hansgaard i 2009 roret til yngre medarbejdere. Desværre var tiderne ikke med den nye ledelse og virksomheden kom i så store vanskeligheder, at den ikke stod til at rede.

Resultatet af årtiers samarbejde
Mads Hansgaard og SIF Gruppen startede samarbejdet allerede i 1989 i Dansk Datanet (DDN) og har siden da videreudviklet kontakten og opbygget gode relationer.

Netop det mangeårige samarbejde førte efter kollapset til, at den gamle kerne af medarbejdere i Mads Hansgaard, nu er ansat i SIF Gruppen.

I forbindelse med sammensmeltningen af SIF Gruppens og Mads Hansgaards medarbejderstab er der opstået en synergieffekt hvad angår viden og kompetencer. Dermed kan virksomheden tilbyde en større palette af tekniske løsninger og serviceydelser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079