23948sdkhjf

Rådgivers brandafdeling er firedoblet på et år – nu får den ny chef

Hun skifter lederpost hos Artelia ud med chefjob hos Afry

Rådgiverselskabet Afry afdeling er vokset hastigt de seneste år. Nu får afdelingens ingeniører og konstruktører med speciale i brand ny chef i form af Maria Riise.

- Inden for det seneste år er brandafdelingen vokset fra fire til 16 medarbejdere, og vi har dermed løftet vores faglighed og generelle faglige bredde, siger Michael Vedel, afdelingsdirektør for Consultancy i Afry, i en pressemeddelelse.

Da den kommunale tekniske byggesagsbehandling på brand blev udfaset i forbindelse med BR18, overgik opgaven til rådgiverbranchen, hvis kompetencer skulle matche en ny, national certificeringsordning og brandklasser. 

Det gav ifølge Afry en mandskabsmæssig udfordring for mange rådgivere, der stod og skulle bruge certificerede brandrådgivere for at kunne dokumentere arbejdet i henhold til de brandmæssige krav i det nye bygningsreglement. 

Fra Artelia til Afry

Maria Riise kommer fra en stilling som leder af Artelias brandafdeling i Fredericia, hvor hun har været siden 2020. Hun er uddannet bygningskonstruktør og har desuden en master i brandsikkerhed. Den praktiske erfaring har hun opbygget på entreprenørsiden, i den kommunale sagsbehandling og i rådgiverbranchen.

- Jeg ser frem til at bringe mine erfaringer i spil i brandafdelingen, der er vokset utrolig meget inden for det seneste år.

- Derudover får jeg mulighed for at arbejde mere med ledelse, og det ser jeg frem til, siger Maria Riise. 

Hun tiltrådte jobbet 1. august, og de første uger er gået med at lære medarbejderne og afdelingen, der er fordelt på tre lokationer i Herning, Aarhus og Herlev, at kende.

Udover det daglige arbejde i brandafdelingen vil Maria Riise fortsat varetage sine tillidserhverv som uddannelsesudvalgsrepræsentant og formand for bygningskonstruktører og KLT’ere på VIA University College samt en bestyrelsespost i Konstruktørforeningen, hvor hun blandt andet er engageret i arbejdet med brandcertificeringsordningen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109