23948sdkhjf

Nyt Isstadion næsten i mål

Elite Nord Frederikshavn A/S forventer at kunne indlede byggeriet af en ny skøjtehal i Frederikshavn til 36 mio. kroner omkring 1. maj.
En skøjtehal med plads til 4.000 tilskuere og med mulighed for at udvide med yderligere 1.000 pladser er tæt på at blive en realitet i Frederikshavn.

Kommunen har allerede fundet deres økonomiske andel på i alt 21 mio. kroner til projektet, og nu kan Peter Conradsen, formand i Elite Nord Frederikshavn A/S, glæde byens mange ishockeyfans med, at selskabet bag Frederikshavn White Hawks er tæt på at være i mål med de resterende 15 mio. kroner, som klubbens samarbejdspartnere skal stå for.

- Der er endnu to risikofaktorer, der kan ødelægge projektet. Den ene er, at vi ikke finder den sidste nødvendige del af de 15 mio. kroner, og den anden er, at projektets budget på i alt 36 mio. kroner ikke holder, siger Peter Conradsen.

Læs mere: Pengene på plads til ny skøjtehal i Frederikshavn

- Men vi håber og tror på, at byggeriet kan gå i gang omkring 1. maj efter en offentlig udbudsrunde.

Projektet i Frederikshavn Isstadion giver plads til 4.000 tilskuere hvoraf 1.000 er siddepladser fordelt med 400 til erhvervsklubben og 600 til andre.

En del inventar i den nuværende skøjtehal forventes at kunne genbruges, men hallen vil fremstå som ny.

I dialog med DIU
Projektet med den nye skøjtehal forventes at få en byggetid på seks måneder, og det kan gå ud over starten på den kommende ishockeysæson.

- Vi er i dialog med Danmarks Ishockey Union (DIU) for at ansøge om, at næste sæsons første ligakampe spilles på udebane.

- Desuden kan det blive nødvendigt at afvikle de første to-tre hjemmekampe i Hal 2, hvor der er plads til 400 tilskuere, hvorpå en ny Hal 1 gerne skulle stå klar.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141