23948sdkhjf

Skolens tag har fået kunstgræs og bakker i gummi

Kirkebjerg Skole gik nye veje, da man sammen med OKNygaard inddrog både terræn og tage i læringsrummet.
Der findes næppe mange skoler, hvor eleverne bliver opmuntret til at løbe på taget.

Men på den nyrenoverede Kirkebjerg Skole i København er der tænkt helt nye tanker i forbindelse med en opdatering af skolegårds-konceptet og inddragelse af udearealer i læringsprocessen.

Tidligt i rådgivningsfasen blev det besluttet at projektere tagets indretning, så det kunne inddrages i elevernes aktiviteter. Og da både tag- som terrænentreprisen gik til OKNygaard, var der optimale muligheder for at flytte grænserne mellem leg og læring. Bogstaveligt talt.

De i alt knap 2.000 kvadratmeter tag er nu etableret med kunstgræs og bakker i gummi. Mellem de fire bygningstårne, som fortsætter videre op i anden sals højde, er der markeret en løbebane med symboler og tal direkte integreret i kunstgræsset.

Opbygningen er dimensioneret med henblik på at veje mindst muligt, og består derfor af en kombination af blandt andet glassten og skærver. Overfladevand afledes via linjedræn og tagbrønde.

Tal-gymnastik har fået ny betydning
Leg og bevægelse er blevet det nye sort i skolen efter lanceringen af skolereformen og heldagsskolen. For eleverne på Kirkebjerg Skole er der da også rigeligt med muligheder for fri bevægelse.

Foruden tagarealerne har OKNygaard nemlig også etableret en multibane med kunstgræs, et område til basket og et atletikfelt med mulighed for bl.a. kuglestød og længdespring.

- Det har naturligvis været både spændende og udfordrende at færdiggøre et så anderledes og visionært projekt, og jeg er ikke i tvivl om, at idéerne bag udnyttelsen af udendørsarealerne vil inspirere mange andre skoler, når de skal ombygge i løbet af de kommende år, siger Lars Bering Sonne, der er afdelingschef for Anlæg i OKNygaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125