23948sdkhjf

Produktion i Kina kapper 2/3 af prisen på læ-hegn

Al produktion er henlagt til Kina. Det betyder, at den nystartede virksomhed Dream4You kan kappe 2/3 af prisen på sine special-designede læhegn sammenlignet med prisen på de hegn, der allerede findes på markedet.
Ejer af CP Sourcing ApS, Per H. Veile, havde et ønske om at sidde i læ for vinden, når han ville nyde udsigten fra terrassen ved sit sommerhus. Derfor designede han selv et hegn, der kunne opfylde begge behov. Arne Gade fra Engros Service kunne straks se et salgs-potentiale i hegnet. Det blev startskuddet til et helt nyt firma, Dream4You, der udvikler og sælger de modulopbyggede hegn. Per H. Veile og Arne Gade ejer virksomheden sammen, men til daglig er det Arne Gade, der står 100% for drift og salg.

Hærdet glas & varmgalvaniseret stål
Hegnet er fremstillet i varmgalvaniseret stål med hærdet glas. Dermed fremstår hegnet robust dog let og enkelt i sit design.

- Glasset fås også materet, hvis man ønsker at sidde lidt mere ugeneret på sin terrasse, men samtidig skabe lys og luft omkring sig, fortæller Per H. Veile til Building Supply.

Han står selv bag designet og løfter sløret for, at der til efteråret præsenteres en masse tilbehør til det modulopbyggede hegn.

- Der kommer kongekroner, lysekroner og meget mere, hvis man ønsker lidt mere udsmykning.

Hegnet er modulopbygget og er nemt at flytte. Det kan også graves ned og boltes fast til altaner og terrasser.

Produktion i Kina - Salg i Danmark
- Vi producerer som sagt i Kina. Det er CP Sourcing, der producerer, mens Dream4You sælger hegnet videre til de 22 forhandlere, vi har i Danmark på nuværende tidspunkt. Der er dog kun 11 af dem, der har en decideret udstilling, siger Per H. Veile.

- Fordelen ved produktionen i Kina er nem at få øje på. Vi kan skære omkring to tredjedele af prisen i forhold til priserne på de hegn, der allerede findes på markedet. Og kvaliteten er den samme, supplerer han.

At produktionen skulle henlægges til Kina var blot naturligt, eftersom Per H. Veiles virksomhed CP Sourcing allerede havde eget kontor derude.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08