23948sdkhjf

Flügger får millionstøtte til produktion i Polen

Flügger-koncernen har netop fået tilsagn fra de polske myndigheder om EU-støtte til etablering af produktionsfaciliteter i Polen.
Projektet har et budget på 100 mio. kroner, og heraf bidrager EU med 40 %. Byggeriet - der bliver på i alt 7.500 m2 - skal anvendes til produktion af tapet, vægbeklædning, klæber og specialmaling. Det skal ligeledes huse lager- og logistikfaciliteter, teknisk service og administration.

Byggeriet blev indledt allerede i august og forventes afsluttet inden udgangen af 2009. Flügger oplyser, at EU-tilskuddet ikke får indflydelse på årsresultatet for 2008/09.

Flügger offentliggjorde i går sit halvårsregnskab, som viser et nettooverskud på 59,4 mio. kroner ud af en omsætning på 394,1 mio. kroner. Resultatet ligger 37,1 mio. under den tilsvarende periode i 2007.

Kilde: Flügger

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094