23948sdkhjf

Vil sælge typehuse på en ny måde

Huscompagniet investerer i virtual reality, og det er der flere gode grunde til, siger koncernchef.

Efter i en årrække at have tilhørt computerspilsverdenen spreder Virtual Reality (VR) sig nu til andre områder, herunder også byggebranchen, hvor et stigende antal arkitekter og entreprenører ser en gevinst i at bygge og kvalitetssikre digitalt, inden de går fysisk i gang på byggepladsen.

Men den nye teknologi er ikke forbeholdt supersygehuse og andre milliardprojekter. Hos Huscompagniet er man nu klar til at gøre udstillingshusene, og senere plantegningen, levende gennem et sæt VR-briller.

Det betyder, at potentielle huskøbere kan opleve deres nye hus i 1:1, allerede før det bygges. De vil dermed være endnu bedre klædt på til at vælge de rigtige løsninger:

- Virtual reality giver os rigtig mange nye muligheder for at tilbyde god service for vores kunder. Det giver en rigtig god forståelse for, om størrelsen på de forskellige rum er, som man ønsker, om de rigtige fliser er valgt til badeværelset, og om vinduerne er placeret præcis der, hvor du får den bedste udsigt, siger koncernchef Steffen Baungaard.

Og ifølge Steffen Baungaard er det blot begyndelsen. Prisen på et sæt VR-briller er faldet drastisk, og det vil forandre købsoplevelsen totalt – også når det kommer til at foretage en af livets største investeringer; boligen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095