23948sdkhjf

Materiel-direktør vil være på forkant og ”barberer fedtet væk” i sparerunde

Dystre udsigter for byggeriet kan mærkes hos den store udlejer af arbejdsplatforme, Platform.as, som indleder en sparerunde, så man er klar til tiden der kommer. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Trods et succesfuldt 2022 er det ifølge adm. direktør Casper Gorm Knudsen nødvendigt at vise rettidig omhu.

– Vi vælger at være på forkant og tilpasse os den virkelighed, som byggebranchen kigger ind i. Hele branchen oplever i øjeblikket et lavere aktivitetsniveau og sager, som bliver udskudt, siger han i pressemeddelelsen og fortsætter:

– Hvis vi skal forblive konkurrencedygtige, skal vi barbere fedtet væk i en periode, så vi er rustet til at komme godt ud på den anden side.

Sparer luftballon og direktørstilling

Sparerunden omfatter en række tiltag, der skal geare Platform.as til et udfordrende 2023.

Blandt andet er der sagt farvel til to administrative medarbejdere, ligesom en stilling som salgsdirektør ikke bliver genbesat, fortæller Casper Gorm Knudsen til Building Supplys søstermedie Licitationen - Byggeriets Dagblad

I markedsføringsbudgettet kommer man også til at spare på de mere de luksuriøse poster så som reklamegaver og virksomhedens luftballon.

– Vores tidlige fokus på at digitalisere forretningen helt ud i alle afkroge af vores haller og oplagspladser, stiller selskabet så stærkt, at Platform.as i en periode kan afholde sig fra at søsætte nye udviklingsprojekter, siger Casper Gorm Knudsen med henvisning til firmaets investeringer i en digital transformation de seneste år, eksempelvis udvikling og implementering af et nyt ERP- og udlejningssystem.

Skærer også i bestyrelsen

Bestyrelsen bliver samtidig mindre; Lars-Christian Brask og Ann Christina Egsgaard Madsen er udtrådt. 

Og bestyrelsesformand Steen Hvidt støtter op om tiltagene.

– Den seneste bestyrelse har gennem de sidste tre år hjulpet ledelsen med at drive en sund virksomhed med vækst. Alle målene er blevet indfriet, og selvom Platform.as står solidt, mener vi det nødvendigt at tænke langsigtet, siger Steen Hvidt.

– Vi har en sund forretning, dygtige medarbejdere og en flåde af de nyeste hejs- og arbejdsplatforme, som er i stigende efterspørgsel – så tiltagene skal ses som sund fornuft i en svær tid, siger Casper Gorm Knudsen og, fortæller han, er netop helseudstyr nyligt indkøbt for et stort millionbeløb ”ud at arbejde”.

Læs mere om sparerunden i Platform.as på Licitationen: Trods pænt plus: Materielfirma skærer direktørstilling og ballon væk

Platforma.as A/S
Regnskabsår 2020 2019 2018
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 51,6 56,0 55,9
Resultat af primært drift 1,7 5,6 10,3
Resultat før skat 0,2 4,2 9,1
Årets resultat 0,1 3,2 7,0
Balancestatus 160,3 132,5 123,2
Egenkapital 42,3 42,2 39,5
Antal ansatte 57 53 50
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: Platform.as
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.863