23948sdkhjf

”Så længe der er kunder, vil der være et marked for klamphuggeri”

Siden Sikkerhedsstyrelsen i 2008 opprioriterede indsatsen imod autorisationsovertrædelser, er antallet af sager godt tredoblet. Men færre sager sendes videre til politiet.
Det skriver fagbladet Electra.

Opprioriteringen af autorisationsindsatsen og oprettelsen af et overtrædelsesteam hos Sikkerhedsstyrelsen har siden 2008 ført til langt flere sager om overtrædelse af autorisationslovgivningen. Siden 2010 har der således været omkring 300 sager årligt fordelt over felterne el, VVS og gas samt kloak.

Flere henstillinger
I forlængelse af opprioriteringen af autorisationsovertrædelserne har Sikkerhedsstyrelsen også valgt en ny linje for sager, der gives videre til politiet. Styrelsen benytter således i stigende omfang af henstillinger til firmaer, der forbryder sig mod reglerne, mens kun de meget slemme sager bliver sendt videre til politiet.

- Det hænger sammen med, at vi gerne vil have politiet til at bruge sine ressourcer på de rigtig slemme overtrædelsessager. I de tilfælde, hvor det er muligt, kan vi som styrelse nå langt med henstillinger i første omgang, og derfor prioriterer vi selv at yde en større indsats og kun involvere politiet i særligt grelle tilfælde, siger Dorthe G. Rasmussen, kommunikationschef i Sikkerhedsstyrelsen, til Electra.

Tilgangen har været medvirkende til, at antallet af politianmeldelser på området er faldet fra 175 i 2011 til 111 i 2012.

Mere forebyggelse
Trods de ekstra kræfter, der er sat ind imod autorisationssnyderne, er det ikke i sig selv en målsætning at reducere antallet af anmeldelser. Målet er i stedet at få flere til at fravælge de uautoriserede installatører.

- Det ville svare til, at vi prøvede at komme sort arbejde til livs. Så længe der er kunder, vil der være et marked for klamphuggeri. Derfor vil vi formentlig se et stabilt højt antal sager, men vi forsøger at forebygge ved at oplyse kunderne om at vælge en autoriseret virksomhed fra start, siger Dorthe G. Rasmussen til Electra.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093