23948sdkhjf

Intego sikrer produktionen af 4 mio. tons sukker

Et gennemgribende installationseftersyn hos Nordic Sugar i Nakskov foretaget af Intego mindsker fejl og sikrer en stabil produktion, når fabrikken på 4 måneder bearbejder 1,4 mio. tons sukkerroer.
For at komme tilbage til et stabilt niveau i de aldrende installationer på sukkerfabrikken i Nakskov indgik Nordic Sugar først på året en aftale med Intego, der er specialist inden for el-tekniske løsninger til industrien.

For når sukkerroerne høstes i midten af september, og højsæsonen begynder for over 170 medarbejdere på sukkerfabrikken i Nakskov, er der ikke råd til stop i den intense produktionsperiode. I løbet af en fire måneder kort produktionssæson modtager fabrikken tæt på 1,4 mio. tons sukkerroer, hvoraf der hver dag forarbejdes op mod 12.500 tons:

- En produktionsvirksomhed som vores må aldrig stå stille i højsæsonen. Vores maskin- og motorinstallationer er dem, der får bånd, snegle og ventilatorer til at køre rundt, og hvis der opstår fejl, kan det omgående mærkes på produktionen og dermed på bundlinjen, forklarer Christian Storm, vedligeholdelseschef i Nordic Sugar Nakskov.

Et løft til de gamle installationer
Op til samarbejdets start var Nordic Sugar på referencebesøg hos to af Integos industrikunder, Tulip i Svenstrup og Danpo i Aars, hvor den el-tekniske del er opgraderet og driftssikkerheden forbedret.

Med afsæt i resultaterne fra andre industrivirksomheder påbegyndte Intego i marts måned et gennemgribende installationseftersyn på fabrikken i Nakskov. Gennemgangen viste, at el-installationerne trængte til opdatering:

- Vi har opdateret installationerne, så de lever op til de gældende myndighedskrav. Det er både vigtigt for driften og for sikkerheden. Derudover har vi foretaget en grundig dokumentation af alle installationer, og det har resulteret i en række udbedringer af det el-tekniske system, fortæller Bjarke Helmar Jensen, afdelingsleder ved Intego i Odense.

Første del af installationseftersynet blev afsluttet i juni måned, og Intego har allerede påbegyndt anden del. Partner forventer at fortsætte samarbejdet omkring andre el-projekter på fabrikken i Nakskov.

Fejlpotentialer minimeret
Produktionen og driften heraf står nu sin første rigtige test under den igangværende produktionssæson, og ifølge Christian Storm har man allerede mærket forbedringer:

- Dokumentationen af installationerne gør, at vi nemmere og hurtigere kan finde frem til, hvordan en eventuel fejl skal løses, og så er fejlfinding nu ikke længere afhængig af én medarbejder. Det har minimeret fejlpotentialerne for vores drift og dermed optimeret driftsikkerheden.

Han fremhæver desuden Integos kendskab til industrien og et bredt kompetencefelt som afgørende faktorer for de fremskridt, der er sket i produktionen på det el-tekniske område indtil nu:

- Integos erfaring inden for industrien har været afgørende, da de kender myndighedskrav og kravene til hygiejne og sikkerhed samt kender maskinerne og det udstyr, der bruges. Derudover varetager de hele paletten inden for el-tekniske løsninger lige fra installationer, motorreparation og automation til generel industriinstallation, hvilket alt sammen er med til at sikre, at vi får den optimale faglighed og sparring og ender ud med de mest optimale løsninger.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11