23948sdkhjf

Tibnor leverer kobber til taget på det nye Skuespilhus

København er som bekendt byen med de mange grønne kobbertage og tårne. Gennem de senere år har arkitekter og bygherrer også valgt kobber eller tombak til facaden for flere markante bygninger, der er skudt op omkring havnen eller i Ørestaden.
For at nævne nogle få markante: Sampension i Tuborg Havn, Unibank på Christianshavn, Kobbertårnet ved Svanemøllen, Tietgenkollegiet i Ørestaden. Til facadebeklædning vælges enten ubehandlet kobber, der som bekendt med årene får den grønne patina eller kobber som fra starten har en mørk eller grøn patineret overflade.

Tibnor har i samarbejde med førende producenter været med til at levere kobber eller tombak til en række bygninger – og også til det nye Skuespilhus. I foråret 2002 vandt arkitekterne Boje Lundgaard og Lene Tranberg konkurrencen om den nye bygning foran næsten 300 andre bejlere. Tibnor var fra begyndelsen med til at orientere arkitekterne om de forskellige valgmuligheder for kobber til facaden – enten naturlig kobber eller forbehandlet materiale. Arkitekternes løsning blev en kombination af naturligt kobber og specialfremstillede mørkebrune teglsten til bygningens facade.

I maj 2005 leverede Tibnor prøveplader til en mock-up til entreprenør Kai Andersen, der står for facadebeklædningen. Ordren kommer i hus i efteråret 2005, og der blev leveret i alt 40 tons kobberplader i fix mål med tykkelse 1,25 mm – som Kai Andersen fik bearbejdet hos Plannja i Aalborg.

Nu er bygningen taget i brug med stor applaus – og Tibnor kan glæde sig over, at man endnu engang har været med til at levere kobber til en markant bygning. Udover facaden, så er den store port til Portscenen også beklædt med kobber.

Kilde: Tibnor

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097