23948sdkhjf

Frederiksberg vedtager vækstpakke til 1,7 milliarder

Især håndværkere og byggefolk kan se frem til øget beskæftigelse med det nye budgetforlig, der omfatter investeringer for næsten 1,7 mia. kroner i 2012 og de følgende tre år.
- Investeringerne i budgetaftalen udgør en hel vækstpakke, der svarer til, at 1.000 mand kommer i arbejde i år. Det vil især komme håndværkere og byggefolk til gode, og det er en kærkommen håndsrækning til en branche, som har været hårdt ramt af finanskrisen.

Det siger Nils-Ole Heggland, konservativ formand for kommunens Drifts- og Forsyningsudvalg i forbindelse med vedtagelsen af den nye budgetaftale, der er resultat af et forlig mellem Konservative, Radikale og Venstre samt Socialdemokraterne og SF.

- Vi bruger især penge på kerneområderne skoler, børnepasning og plejehjem. Men vi sikrer samtidig bedre faciliteter til kultur og idræt, bedre miljø, flere cykelstier og øget trafiksikkerhed. Vi kan også mærke finanskrisen, men har gennem mange år ført en fornuftig økonomisk politik med løbende effektiviseringer, og derfor har vi en solid kassebeholdning, fortsætter Nils-Ole Heggland.

Et af de største beløb – i alt 280 mio. kroner – går til skolerne i form af renoveringer, udvidelser og et helt nyt skolebyggeri. På børneområdet bliver der brugt godt 220 mio. på at renovere, nybygge og udvide institutioner. Samtidig bliver der nybygget og moderniseret plejehjem for godt 160 mio. kroner.

Desuden opfører Frederiksberg Kommune, i samarbejde med flere fonde, et kultur- og bevægelseshus – KU-BE – i den nye Flintholm-bydel. Det samlede budget er i størrelsesordenen 200 mio. kroner og omfatter en svømmehal i fase to i 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062