23948sdkhjf

Unikt tagprojekt med til at genoplive gammelt håndværk

Et hus på Læsø har netop fået nyt tag af tang. Kulturarvsstyrelsen står bag projektet, der skal redde Læsøs unikke tangtage og genoplive det gamle håndværk.
Ligheden med en mammut er til at få øje på, når man ser et af Læsøs særlige huse med tangtag.

Modsat fortidsdyrene ser de unikke tanghuse ud til at overleve i kraft af en redningsaktion fra lokale ildsjæle, Kulturarvsstyrelsen og Realdania. Tanghusene var i fare for at "uddø", da havet ikke længere skyllede ålegræs ind på Læsøs strande. Da tangen forsvandt, forsvandt også erfaring og viden om det gamle håndværk, "tænging".

Få huse har fået nyt tag ved tængning siden 1900-tallet. Tanken om igen at tænge huse på Læsø opstod, da tanghus-eksperten Henning Johansen fra Læsø blev opmærksom på de store mængder tang på strandengene på Møn og Bogø. Kulturarvsstyrelsen købte derefter de 22 tons tang og fik dem sejlet til Læsø.

Miljøvenligt tag
Tangtagene er helt unikke, og det er kun på Læsø, at der stadig findes huse med tangtage. Den særlige tagtype behøver næsten ingen miljøbelastende bearbejdning. Ud over selve transporten af ålegræs med skib fra Bogø til Læsø, anvendes der kun ganske få maskiner i tængningen.

I det istandsatte hus har fået istandsat facader inden tængning, mens den mest markante ændring indvendigt bliver et nyt badeværelse og jordvarmeanlæg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062